Når virale trusler tvinger mennesker til at isolere sig, kan det tære på sindet og få store konsekvenser for vores mentale helbred. Vi kender til det helt tilbage fra Middelalderen, hvor spedalske blev holdt indespærret fra omverdenen på øde øer, til i starten af 00’erne hvor en række kinesiske og canadiske byer blev sat i karantæne i kampen mod SARS. Senere i 2014 led ebola-ramte landsbyer i Afrika samme skæbne. I længden er det temmelig naturstridigt at holde afstand til hinanden og leve isoleret, fordi vi mennesker er flokdyr og fundamentalt har behov for at knytte bånd til andre.

 

Forskningen viser, at social isolation i værste fald kan føre til symptomer på ensomhed, posttraumatisk stress, søvnløshed, depression og vrede – både under og efter en karantæne. Nogle bliver overdrevent bange for store menneskemængder, andre har svært ved at stoppe med den neurotiske håndvask, mens andre igen udvikler en generel angst for sygdomme.

 

I den aktuelle nyhedsstrøm fremgår det da også, at danskernes forbrug af porno og sexlegetøj er steget betragteligt under Coronakrisen, herunder at flere lider afsavn eller længes efter nærhed. Alkolinjen melder om langt flere henvendelser end normalt på denne tid af året. Nogle af os er syge eller er ved at komme sig, og mange af os er travlt optaget af at tage sig af andre på den ene eller anden måde. Pludselig er en stor del af voksnes arbejde og børns hverdag flyttet til online aktivitet.

 

Du kender måske ordsproget intet er så skidt, at det ikke er godt for noget? Krisepsykologien påpeger netop, at enhver krise rummer mulighed for personlig udvikling og vækst. Måske er du ikke vant til at række ud og tage kontakt til andre? Men måske er det netop dét, du nu kan øve dig i - og f.eks. vælge at gøre noget for andre, der har brug for hjælp. Stikke hovedet over hækken og tage en samtale med naboen?

 

Lige så meget som nogen kunne ønske sig mere kontakt og udveksling, taler jeg med andre, som rent faktisk nyder at have fået et tiltrængt pusterum fra social kontakt og sociale forpligtelser. Mennesker som oplever hverdagens travlhed og stress-niveau falde betydeligt i de hjemlige rammer. For nogle bliver det ovenikøbet mere tydeligt, hvad der er vigtigt i deres liv, eller hvad der nærer deres sjæl. Herunder at der er sider af deres tilværelse, de fremover gerne vil ændre på. For dem er følelser af ensomhed forbigående og til at udholde.

 

Konklusionen på ovenstående er, at der - alt i alt - er mange forskellige måder at reagere på en krise, og den ene er ikke mere ”rigtig” end den anden. Fra krisepsykologien kender vi begrebet pendulering, der henviser til en vekselvirkning mellem på den ene side at være optaget af tab og fortvivlelse og på den anden side at kunne gøre nye ting og rent faktisk se fremad. Denne pendulering er typisk en bevægelse mange oplever i en krisetid; at det svinger mellem gode og dårlige dage/stunder.

 

I så usædvanlig og svær en situation, som vi står i lige nu, kan det være vigtigt at værne om sit eget mentale helbred, ikke mindst fordi erfaringen viser, at der kan komme en mental efterregning som følge af karantæne og isolation. Hvordan tager du vare på dit psykiske helbred? Hvis din ensomhed, bekymringer eller angst ikke aftager med tiden og i stedet griber ind i andre dele af dit liv, kan du måske have gavn af at opsøge professionel hjælp hos en psykolog. Det kan vise sig ved, at du begynder at opleve dig selv som fravalgt måske uønsket, eller at du i det hele taget kommer i tvivl om din egen berettigelse og værdi, fordi du lige nu står uden for fællesskaber og mangler social støtte.

 

På trods af karantæne og isolation er der dog mange som oplever at føle sig som en del af noget større, fordi de nuværende tiltag er en fælles indsats for at beskytte de mest udsatte borgere i samfundet. Vi har en fælles sag i at tage vare på hinanden. Fællessang fra altaner osv. vidner om, at vi står sammen – blot hver for sig. Vi kan glædes over, at vi er godt stillet her i Danmark, når det kommer til at overleve og klare os. Vi har rent vand, frisk luft og adgang til mad og andre fornødenheder. Vi har en regering, der tager ansvar, en befolkning, der står sammen hver for sig og et sundhedssystem, der fungerer. Vi står altså ikke kun i en individuel, men også i en kollektiv styrkeprøve, og derfor er vi ikke alene om at bære byrden.

 

Mange eftertænksomme hilsner

Lone