Jeg tilbyder vejledning, støtte og afklaring til pårørende, der måtte ønske det
Som pårørende til et menneske med en sindslidelse eller andre former for psykiske vanskeligheder kan der være brug for støtte og vejledning, f.eks. i hvordan man tackler kontakten til vedkommende. Andre gange kan man have svært ved at forstå, de reaktioner og symptomer der viser sig. Måske har man ikke tilstrækkeligt kendskab til den diagnose, der er stillet, og føler sig fortvivlet og magtesløs. Uanset hvad tilbyder jeg vejledning, støtte og afklaring til pårørende, der måtte ønske det, fra en fagligt funderet udenforstående, som samtidig kender til det psykiatriske behandlingssystem.
I min praksis møder jeg en del forældre, hvis børn er ramt af medfødte handicaps, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Her kan balancen mellem privat- og arbejdsliv være ekstra udfordret og ikke mindst mulighederne for at tilgodese sig selv være indskrænkede. Mange spørgsmål kan trænge sig på, og det kan være en god ide at tale med en professionel, som ikke er personligt involveret i din situation.
Du kan finde svar på spørgsmål om psykologi, udvikling, mental sundhed og lidelser på hjemmesiden ”Alt Om Psykologi”, en portal og artikelbase Dansk Psykolog Forening står bag.
Jeg har klinik i Apotekergården, beliggende i hjertet af Silkeborg. Der er en diskret indgang i baggården. Selve klinikken er på 1. sal (uden adgang med elevator). Der er gode parkeringsmuligheder lige over for klinikken i Bios Gård eller ved Coop 365. Klinikken ligger i gåafstand fra Silkeborg tog- og busstation.
© 2019 Psykolog Lone Skov Andersen. Website designet af advicer